Siden sidste status er der sket en del, heldigvis er der stadig fuld gang i projektet.
Der er lavet fem billeder mere, tak til jeg, der har afset tid til det, og tak for kaffe og nogle gode snakke, det er virkelig inspirerende og interessant. Det er rigtigt godt at møde jer alle, og jeg sætter stor pris på at i vil bruge tid og energi på projektet.
Ud over flere billeder har jeg fået kontakt til flere, der godt vil samarbejde. Jeg har lavet en aftale med Henrik Nørgaard, osm bl.a. er forfatter, om at lave billeder af fire veteraner til et bog-projekt Henrik er i gang med. Det kører helt seperat fra dette fotoprojekt, men det er rigtig godt at have nogen andre øjne på, og som også kan hjælpe i forbindelse med udgivelse, udstilling osv.
Jeg har også kontakt til en mere, der har nogen tanker om et projekt, der ligner lidt dette, men ikke helt alligevel. Det skal handle om tatoveringer og veteraner, men mere om det når det bliver mere aktuelt en af de nærmeste dage.
Jeg har også haft fat i den første forlag, men selvom jeg fik meget positive tilbagemeldinger på projektet, så var det ikke aktuelt for forlaget, primært med den begrundelse af de kun laver kommercielle udgivelser, og det er dette projekt jo bestemt ikke rettet i mod. Men jeg arbejder videre i retning af at finde et forlag, og håber at det lykkes. Men om ikke andet, så er det rigtig godt med positive tilbagemeldinger også fra den del af verden.
Uanset de ekstra projekter, der er dukket op, så ændrer det absolut ikke noget som helst ved dette projekt, det er stadig med præcist samme udgangspunkt og mål som det hele tiden har været.
At der stadig dukker veteraner op, der gerne vil være med sætter jeg rigtig stor pris på, og håber at det fortsætter. Tak til jer og tak til de, der allerede har deltaget eller skrevet at de gerne vil – uden jer intet projekt.
/Michael