The following articles were authored by michaelh

Status efter 14 dage

Det går stadig over al forventning, og jeg har stadig kun mødt positiv opbakning til projektet. Det er super spændende at mødes, og skrive med så mange spændende mennesker, og jeg er glad for at der er så mange, der gerne vil deltage.

I løbet af næste uge håber jeg at have en aftale med den første samarbejdspartner omkring projektet. Jeg vil helst ikke melde noget ud før det er på plads, men det er ind til videre rigtigt interessant, og vil helt sikkert kunne hjælpe mig med projektet, og hjælpe med at få lavet et resultat, der ender som jeg håber på.

 

Ud over at få lavet billeder, og redigeret dem færdige efterfølgende, så håber jeg at jeg kan få lavet et eksempel eller to på hvad det er jeg gerne vil, så det bliver lidt mere konkret. Det bliver et udgangspunkt, men når jeg kommer så langt vil jeg sætte pris på konstruktive tilbagemeldinger fra jer på hvad der er godt, hvad der måske kunne være bedre eller hvis der mangler noget. Ideer er meget velkomne.

 

Igen tak for opbakningen og deltagelse i projektet, det sætter jeg stor pris på.

 

/Michael

Fredag d. 3. februar omkring Aars, Hobro, Randers…

Jeg har en aftale om at fotograferer fredag formiddag i Farsø, så hvis nogen i området, eller omkring turen mellem Skanderborg og Farsø, har tid og mulighed for at være med i morgen hører jeg gerne fra jer.

/Michael

Efter mindre end én uge…

Jeg er meget overrasket og rigtig glad over de mange tilkendegivelser om at projektet er værd at bruge tid og energi på og på de beskeder jeg har fået fra veteraner, der gerne vil være med.
Nogle beskeder er fra veteraner jeg kender, men der er også fra veteraner jeg ikke kender. Det gør mig glad at få beskeder fra jer alle sammen, det giver mig tro på at det er et rigtigt projekt og ikke mindst så motiverer det!

Der har også været opbakning fra en lidt uventet kant, det håber jeg at kunne skrive lidt mere om en af dagene.

For mindre end en uge siden var projektet en forsigtig ide – nu er det virkelighed og det er kun sket med jeres hjælp og opbakning – tak!!!

 

/Michael

Så kom de første billeder i kassen…

De første billeder er i kassen – tak for hjælpen Jepser og Clausen, det er rigtig fedt at være igang for alvor og have de første billeder  på plads.

Jeg synes det var rigtig hyggeligt, og altid godt at se Jer igen.

Billederne blev lavet ret hurtigt og uden nogen dramatik. Vejret var fantastisk og lyset ved stranden var helt perfekt, så billederne blev lavet med naturligt lys (og lidt ekstra lys til skyggerne) og jeg har fået de billeder jeg havde håbet på.

Så alt i alt en helt perfekt start på projektet, og jeg ser frem til at lave endnu flere billeder :-)

 

Michael

Esbjerg på onsdag d. 25. januar…

Onsdag d. 25. januar er jeg i Esbjerg og fotograferer, så hvis nogen har tid og lyst til at være med, og er i nærheden af Esbjerg på onsdag, så giv mig lige besked.

 

/Michael

 

Første forsigtige status

Sikke en start på projektet, over al forventning :-) Dejligt med positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger, og de første aftaler om fotografering er allerede på plads, og jeg håber selvfølgelig at flere vil kontakte mig og sige at de gerne vil være med.

Det giver blod på tanden til at komme endnu mere i gang, og til at turde sætte nogen mål for projektet. Første mål bliver at nå 100 unikke portrætter, altså 100 forskellige veteraner skal med i projektet. Tror faktisk på at det kan lade sig gøre, men det sker ikke uden jeres hjælp.

 

Tak for en god start på projektet!

Gruppe på facebook

Fik oprettet en gruppe til projektet på facebook så det også er muligt at følge med der.

http://www.facebook.com/groups/216878541734715/

 

/Michael

Projektet er i gang :-)

Efter lang tids overvejelse er projektet nu sat i gang, og jeg glæder mig til at komme i gang for alvor. Jeg håber at møde rigtigt mange veteraner, fra alle mulige missioner og opgaver som vil bidrage til vores fælles historie.

Første skridt er at få denne lille blog i luften så jeg kan kommunikere hvad det er jeg gerne vil. Jeg har fået fat i navnet www.veterans.dk som jeg synes passer fint som arbejdstitel på mit projekt :-)

 

Projektet handler for mig om at portrætterer mennesker, der fortjener respekt og som fortjener ikke at blive glemt, og jeg håber så mange som muligt vil hjælpe og være med.

Se mere om hvad udgangspunktet for projektet er under menupunktet ‘om projektet’, følg med i min lille blog eller skriv til mig :-)

 

/Michael