Det går stadig over al forventning, og jeg har stadig kun mødt positiv opbakning til projektet. Det er super spændende at mødes, og skrive med så mange spændende mennesker, og jeg er glad for at der er så mange, der gerne vil deltage.
I løbet af næste uge håber jeg at have en aftale med den første samarbejdspartner omkring projektet. Jeg vil helst ikke melde noget ud før det er på plads, men det er ind til videre rigtigt interessant, og vil helt sikkert kunne hjælpe mig med projektet, og hjælpe med at få lavet et resultat, der ender som jeg håber på.
Ud over at få lavet billeder, og redigeret dem færdige efterfølgende, så håber jeg at jeg kan få lavet et eksempel eller to på hvad det er jeg gerne vil, så det bliver lidt mere konkret. Det bliver et udgangspunkt, men når jeg kommer så langt vil jeg sætte pris på konstruktive tilbagemeldinger fra jer på hvad der er godt, hvad der måske kunne være bedre eller hvis der mangler noget. Ideer er meget velkomne.
Igen tak for opbakningen og deltagelse i projektet, det sætter jeg stor pris på.
/Michael